Information om ungdom
Velkommen til Korup Badminton Ungdomsafdeling
Kunne dit barn tænke sig at spille badminton i Korup er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe og svare på alle de spørgsmål du måtte have.
Du er velkommen til at skrive på ungdom@korupbadminton.dk.
Vi ønsker at være en klub hvor der er plads til alle. Ungdomsafdelingen tilbyder træning til både store og små, begyndere og øvede. Vi deltager altid med hold i holdturneringen på Fyn og der afholdes flere turneringer for begyndere årligt. For de 8-17-årige har vi forskellige træningstilbud 2 gange om ugen, mandag og onsdag.
Er dit barn ny i badmintonsporten starter man enten på MiniTon (4-7 år) eller holdet: Begynder-start (2.-5. klasse). På disse hold er der fokus på den gode introduktion til badmintonsporten gennem sjov og lærerig træning med fokus på teknik, motorik og fællesskab. Se nærmere beskrivelse af holdene under fanen: Hold – ungdom.
Her finder du også information omkring træningstider og kontingent mm.
Gratis prøvetræning. For at se om badminton er noget for dit barn, tilbyder vi 3 gratis prøvetræninger inden spilleren skal indmeldelse på holdet. Tilmelding her med en forælders mail og telefonnr. Det er yderst vigtigt, at e-mail adressen er indtastet korrekt, da det er her, at al yderligere information omkring badminton vil blive formidlet.
Aktivitetsplan. Klubben afvikler forskellige aktiviteter hen over sæsonen som både har fokus på badminton og fællesskabet i klubben. Se planen under fanen aktivitetsplan-ungdom.
Sæsonperioden fra midt i august til slutningen af maj. Kontingent betales 2 gange årligt for at spille badminton. Medmindre andet oplyses i løbet af sæsonen følger træningen skolerne. Er skolerne lukket i eks. ferier, helligdage o. lign er ungdomstræningen aflyst.
Til træning medbringes:
- Drikkedunk.
- Indendørs træningssko med lyse såler
- Ketsjer (hvis du ikke har en kan du låne af os)
- Tøj du kan bevæge dig i. Der er mulighed for omklædning i hallen, men du må gerne komme omklædt.
Tag chancen, grib ketsjeren, kom og vær med. Vi glæder os til at se jer i hallen.
